Færdselsprøve (FP)

Ginger bundet af uden for en butik
Ginger bundet af uden for en butik
Færdselsprøven består af 2 dele, en lydighedsdele – Del A og en praktisk færdselsdel – Del B.

En færdselsprøve er en prøve som først består af en lydighedsdel som skal bestås med mindst 42 point ud af 60 (70%). Hvis man består lydighedsdelen, så går man videre til selve færdselsdelen, hvor der ikke gives point, så man er enten bestået eller ikke bestået. Prøven er adgangsgivende til de fleste brugsprøver, dvs. at man skal have færdselsprøven for at kunne deltage i f.eks. sporprøverne.

Færdselsprøven er bestemt en prøve som de fleste collier bør kunne bestå. Man skal selvfølgelig kunne noget lydighed og specielt det med en dækøvelse, hvor man står med ryggen til, mens en anden hund går lydigheden, er da bestemt noget man skal have trænet, men det er slet ikke umuligt, hvis man træner lydighed i forvejen.

Færdselsdelen er bestemt ikke svær…det handler jo bare om, at hunden kan færdes i et helt almindelig by miljø, så det burde der bestemt ikke være nogen problemer i.
Hunden skal være 15 måneder før den kan tage en færdselsprøve.

Ved starten af skal man melde sig hos dommeren med hunden på plads.

Halsbånd skal være et enradet, tvangsfrit tætsluttende kædehalsbånd, som ikke må benyttes som kvælerhalsbånd. Dvs. læderhalsbånd, loppehalsbånd og lign. er ikke tilladt under prøven. Der kan dog benyttes en sporsele under FP.

Og linen skal holdes i venstre hånd.

Færdselsprøven giver titlen FP

Der har i Collie bladet været en artikel om en færdselsprøve, og den kommer på hjemmesiden snarest.

Læs reglerne for færdselsprøven findes på DKKs hjemmeside, under brugshundeudvalget.
Se her!