Mentorordning
Går du med tanken om et kuld hvalpe på din collietæve, skal du allerførst kontakte din hunds opdrætter. Der kan du få vejledning i om tæven er egnet til avl, om den er avlsgodkendt, og hvis alt det er i orden, bede din hunds opdrætter om hjælp til at finde den rette avlspartner. Din tæves opdrætter kender linjerne bag din hund bedst,og ved hvilke linjer, der passer til den, så det blander mentorerne sig ikke i.
Når beslutningen er taget og stævnemødet er aftalt, kan du gøre brug af mentorordningen. Det er vigtigt at man kontakter sin mentor straks beslutningen om hvalpe er taget, så mentoren ved, hvornår han/hun skal være klar ved telefonen. Desuden kan man samtidig få en snak om, hvordan der kan hjælpes, da de forskellige mentorer kan have forskellige muligheder for hjælpen, men de fleste vil kunne nås telefonisk når som helst.
Mentorerne er ikke dyrlæger, så er der tvivlsspørgsmål, vil de naturligvis henvise til en dyrlæge.
Mentor-hjælpen består i at en nybegynder kan ringe når som helst til sin mentor og spørge om alt, ingen spørgsmål vil være dumme – ingen opkald vil være irrelevante – og der kan ringes lige så tit til mentoren, som der er brug for. På den måde skal nybegynderen ikke spekulere på, om det nu er ok at ringe og spørge om dette og hint, og om man nu kan være bekendt at ringe igen.
Der er på ingen måde penge mellem parterne, mentorerne hjælper udelukkende ud fra kærlighed til racen – et sandt colliehjerte.
Tovholder for Mentorordningen er Winnie West Ørngreen.
Og flere erfarne opdrættere kan tilmelde sig på mail: winnie@lassie.dk
Jo flere der er med jo bedre.
Indtil nu er vi kun 3, men håbet er, at mange flere – over hele landet – melder sig som mentorer.
Mentorliste.
Navn: Winnie West Ørngreen
By og område: 4295 Stenlille – Midtsjælland
Mobiltelefon: 40932288
Mail: winnie@lassie.dk
Navn: Charlotte Høier
By og område: 4390 Vipperød – Sjælland
Mobiltelefon: 40184822
Mail: charlotte@edc.dk